Modstandere vil stoppe Danmarks største vindmøllepark

Planerne om at opføre landets største vindmøllepark til lands møder voldsom lokal modstand. En talsmand for modstandsgruppen kalder projektet for en katastrofe, men er overbevist om, at modstanderne kan bremse vindmølleplanerne. Projektmagerne fra Vattenfall afviser modstandernes kritik.

Hvis vindmølleparken bliver en realitet, skal den stå færdig i 2019. Foto: Emma Meinhardt

Af Emma Meinhardt. 

Lokale borgere er klar til kamp mod det, der skal blive til Danmarks største vindmøllepark på land. I alt 48 vindmøller er planlagt opført i et område i Tønder og Esbjerg kommuner.

En af talsmændene for modstandsgruppen, Lau Nørgaard, vil ikke løfte sløret for, hvad strategien konkret går ud på, men siger, at de i modstandsgruppen har arbejdet på og forberedt strategien i over et halvt år.

“Vi har en fuldstændig klar køreplan. På et eller andet tidspunkt trykker vi på knappen og kommer med et meget kvalificeret modspil”, siger Lau Nørgaard.

Det er energiselskabet Vattenfall, der i samarbejde med SE (SydEnergi) vil opsætte de 48 vindmøller nær landsbyen Rejsby på et areal, der ligger på begge sider af kommunegrænsen mellem Tønder og Esbjerg.

Mindre turisme og tilflytning
Selskaberne fremsendte mandag den endelige projektbeskrivelse og venter nu på grønt lys fra kommunalpolitikerne. Hvis vindmølleparken bliver en realitet, vil den kunne forsyne 140.000 husstande med strøm, men det er ikke et godt nok argument for at opføre den, siger Lau Nørgaard, der mener, det både går ud over tilflytningen og turismen i området.

”Der er da ingen, der gider at flytte til et område, hvor det støjer om natten, og vindmøllerne skærmer for naturen. Der er heller ingen turister, der gider at se på vindmøller, og 48 møller i én stor klump vil skræmme dem væk. Men det største problem med vindmøllerne er, at de skader menneskers helbred med deres stråling,” siger Lau Nørgaard.

Der er endnu ikke nogen, der har kunnet bevise de helbredsmæssige konsekvenser ved at bo tæt ved en vindmølle, men selv om det blot skulle være et rygte, at strålingen kan gøre mennesker syge, mener Lau Nørgaard, at det er nok til at holde folk væk fra området.

Vindmøller vil tiltrække folk
Kommunikationschef for Vattenfall, Arne Rahbek, kan hverken nikke genkendende til, at vindmøllerne skulle gå ud over turismen, tilflytningen eller folks helbred, men mener derimod, at en vindmøllepark vil tiltrække folk.

”Vi har erfaret, at de mennesker, der må flytte fra deres huse som følge af anlæggelsen af en vindmøllepark bliver i byen eller i området. Derudover er vindmøllerne rent faktisk noget, der tiltrækker turister. Antallet af tilflyttere er i øjeblikket lavt, men det skyldes ikke vindmøllerne, men mangel på arbejdspladser,” siger Arne Rahbek.

At Lau Nørgaard og en række andre borgere vil yde modstand mod og bremse planlægningen samt opførelsen af vindmølleparken tager Arne Rahbek ikke så tungt.

”Vi er selvfølgelig ikke sikre på noget som helst, før vi får et svar fra kommunen. Nu ved jeg ikke, hvad det er for en strategi, de i modstandsgruppen mener, de vil komme med, men det forholder vi os til, så snart de kommer på banen,” siger Arne Rahbek.

Danmark skal hente varme op fra undergrunden

Der er et stor potentiale for anvendelse af geotermisk fjernvarme i Danmark. Det fastslår seniorrådgiver ved GEUS, Anders Mathiesen. Men trods de gode muligheder, er metoden kun taget i brug 3 steder i landet. Hos Thisted Varmeforsyning har man netop søgt om tilladelse til endnu en boring.  

Det geotermiske anlæg i Thisted var Danmarks første. Etableret 1984. foto: www.green.thisted.dk

Det geotermiske anlæg i Thisted er Danmarks første, og blev sat i drift i 1984.
Arkivfoto: green.thisted.dk

Af Mikkel Thuesen

Dybt nede i den danske undergrund er der varmt, og det kan omsættes til grøn energi. Det udnytter man 3 steder i Danmark. Sønderborg, Amager og Thisted. Her driver kommunens varmeforsyning et geotermisk anlæg, der producerer fjernvarme til befolkningen.

Underjordisk potentialeskaermbillede-2016-09-08-kl-17-49-41
Hos Thisted Varmeforsyningen har bestyrelse lige nu en ansøgning til behandling hos Energistyrelsen. De ønsker at få tilladelse til at udbygge kommunens geotermiske anlæg med endnu en undergrundsboring.

”Der er et meget stort potentiale for at udvinde geotermisk energi her i området. Det er derfor, vi har sendt en ansøgning afsted til energistyrelsen om tilladelse til at lave en ekstra boring,” siger bestyrelsesformand for Thisted Varmeforsyning, Lars Toft Hansen.

Det langt fra kun Thisted Kommune, hvor muligheden for anvendelse af geotermisk energi findes. Det mener ekspert i undergrund og Seniorrådgiver ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Anders Mathiesen. Han vurderer, at Danmark har et stort potentiale og kapacitet til flere geotermiske anlæg, som det i Thisted.

Geotermi er grøn
Danmark skal være grøn. Det vedtog regeringen allerede tilbage i 2011, da den fremlagde Energistrategi 2050, som handler om at Danmark skal væk fra energiproduktion baseret på kul, olie og gas.

Geotermi er en miljøvenlig, stabil og konkurrencedygtig energikilde, der kan bidrage positivt til at reducere den danske udledning af drivhusgasser. Det fastslår GEUS, som er en del af Klima-, Forsynings- og Energiministeriet.

Det kan derfor virke besynderligt, at der ikke findes flere end 3 geotermiske anlæg i Danmark, når nu potentialet tilsyneladende ligger lige under overfladen. Anders Mathisen peger på, at det muligvis skyldes økonomiske årsager.

”Selve etableringen af geotermiske anlæg er en dyr affære, men når først de ligger der, er de enormt stabile i drift. Og vores dybdeboringer viser, at der er gode muligheder gemt i den danske undergrund.”

Regeringen spiller en afgørende rolle for dansk energieksport

Danmark har et stort potentiale for fortsat at øge den danske energieksport. Der skal dog gribes ind fra regeringens side, hvis potentialet skal udnyttes til fulde, mener både ekspert og politiker.

Danske virksomheder har international føreposition indenfor blandt andet vindmølleindustrien

Danske virksomheder har international føreposition indenfor blandt andet vindmølleindustrien (Foto: Scanpix)

Af: Andrea Jessen Jakobsen

Regeringens førte energipolitik og 2025-planen har stor betydning for, hvorvidt potentialet for at øge dansk energieksport udnyttes. Brian Vad Mathiesen, energiplanlægningsprofessor ved Aalborg Universitet, vurderer, at Danmark har et energieksportpotentiale på mellem 150-200 milliarder kroner. I 2015 beløb eksporten sig til 71,4 milliarder kroner.

Brian Vad Mathiesen stiller spørgsmålstegn ved, om potentiallet udnyttes til fulde, hvis regeringen ikke vælger at fokusere på den danske energiteknologiudvikling, grøn energi og energieffektivitet i fremtiden. Han ønsker, at regeringen prioriterer de områder, der kan gøre energisektoren mere effektiv.

”Vi er nødt til at investere i området, da det også vil give en økonomisk gevinst på længere sigt. Det er vigtigt for miljøet, eksporten og for vores konkurrenceevne,” siger Brian Vad Mathiesen.

Danmark på toppen
Den danske energibranche har stor betydning for dansk økonomi. Alene energiteknologi udgør 11 procent af den samlede danske vareeksport, og Danmark er langt fremme sammenlignet med andre lande. Men Danmark skal ikke hvile på laurbærerne.

”Hvis man skal sikre sit forspring, skal man blive ved med at stille krav. I øjeblikket er der ikke nogen plan efter 2025, og det er et problem for virksomheder og investorer,” siger Brian Vad Mathiesen.

Christian Poll, energiordfører for Alternativet, mener, at regeringen har for lidt fokus på energieksporten i deres nyligt fremlagte 2025-plan, og at det kan have alvorlige konsekvenser.

”Man gambler med klimaet. Regeringen fokuserer ikke længe på området, fordi vi allerede er i toppen. Det er et vækstmarked, og der er derved en mulighed for at skabe arbejdspladser og økonomisk fremgang. Men det kræver, at vi fortsat prioriterer området,” siger Christan Poll.

Brian Vad Mathiesen er dog fortrøstningsfuld. Han tror stadig på, at Danmark vil øge sin eksport i fremtiden uanset politik og forhandlinger.

”Verden omkring os står ikke stille. Danmark er i front i forhold til mange teorier, og det kan en 2025-plan ikke ændre på, men den kan ændre på, om vi fortsat vil være i front på området” siger Brian Vad Mathiesen.

Mediernes dækning af kerneenergi er subjektiv

De danske mediers dækning af atomkraft er subjektiv. Det skaber en irrationel frygt blandt befolkningen, mener den administrerende direktør for Seaborg Technologies, der har opfundet et sikkert atomkraftværk.

DR Byen, onsdag den 17 september 2014. Ledelsen ved DR har meddelt, at der skal fyres mellem 175 og 200 ansatte i forbindelse med en større spareplan. Indledningsvist starter fyringsrunden med en sindedag onsdag den 17. september 2014, hvor ledelsen meddeler hvem de har i sinde at fyre.

Troels Schönbergs kritik går blandt andet på en DR-dokumentar, som han selv medvirkede i. (Foto: Scanpix)

Af Jonas Arend Bisgaard Kristensen

Mediernes dækning er med til at sætte et negativt fokus på kerneenergi. Sådan lyder vurderingen fra den administrerende direktør for Seaborg Technologies, Troels Schönfeldt, der selv har været med til at opfinde et sikkert atomkraftværk.

’’De fleste journalister opsøger katastrofen. De ønsker at fokusere på ulykker og risici og taler i for negative vendinger om emnet. ’’

Som eksempel fremhæver Troels Schönfeldt dækningen af Fukushima-katastrofen i år 2011, hvor en ulykke på et japansk atomkraftværk fulgte i kølvandet på et jordskælv og en tsunami.

’’Flere tusinde mennesker døde på grund af et jordskælv og en efterfølgende tsunami, der ligeledes forårsagede en ulykke på et atomkraftværk. Ulykken på kraftværket dræbte kun i omegnen af 100 mennesker, men medierne fokuserede mere på dét end på naturkatastrofen. ’’

Et ønske om mere objektivitet
Troels Schönfeldt har selv medvirket i flere udsendelser på Danmark Radio, hvor han har talt om Seaborg Technologies’ opfindelse. Blandt andet en dokumentar på DR2, hvor en journalist efter et besøg hos Seaborg tog til Tjernobyl.

Schönfeldt beskriver, hvordan journalisten i udsendelsen går rundt, er bange og græder. Ting, der ifølge ham, er med til at fremprovokere mere angst for atomkraft blandt befolkningen.

’’I sådan en situation kunne jeg godt tænke mig, at medierne var mere objektive. Selvom hun godt kunne lide vores idéer, så havde hun en irrationel frygt for atomkraft, og at hun viste det så tydeligt var med til at fremprovokere det hos andre. ’’

Influerer Seaborgs arbejde
I Seaborg Technologies har de opfundet et sikkert kernekraftværk, der ikke kan nedsmelte, og som nærmest er umuligt at bygge atomvåben ud af. Men tilblivelsen af et sådan kraftværk i Danmark har lange udsigter grundet befolkningens holdning.

’’Politikerne ved godt, hvordan det hænger sammen. Men de kan ikke gå ind for atomkraft, fordi mediernes dækning af emnet har skabt en irrationel frygt blandt befolkningen. Og de vil jo gerne stemmes ind igen ved næste valg. ’’

Troels Schönfeldt mener, at det også gælder de journalister, der går ind for atomkraft. Igen her bruger han Fukushima-ulykken som eksempel. Ifølge ham fokuserede de journalister, der går ind for kerneenergi, kun på, at der ikke var nogen, der døde direkte af strålingen. Dermed nævnte de ikke, at der vil komme en forøgelse af cancertilfælde i området efterfølgende, hvilket forventes at slå omkring 100 mennesker ihjel.

’’Hvis debatten blev mere objektiv og neutral, så er jeg slet ikke i tvivl om, at kerneenergi ville være noget, man investerede massivt i her i landet. ’’

Opførsel af energicenter i fare på grund af manglende finansiering

Opførslen af 2. generations bioethanolanlægget ved Maabjerg Energy Center forsinkes på grund af manglende finansiering. Hvis ikke finansieringen snart falder på plads, frygter centret, at investorerne falder fra, og at projektet helt må opgives

Af Katrine Rosenbæk

Både Dong Energy og Novozymes har investeret penge i opførslen af 2. generations bioethanolanlægget ved Maabjerg Energy Center (MEC) ved Holstebro. Hvis ikke projektet snart opnår finansiering, frygter centret, at DONG og Novozymes trækker deres støtte, siger MEC’s pressemedarbejder, Thomas Maxe.

Der er i øjeblikket forhandlinger i gang med Danmarks Grønne Investeringsfond, men hverken Michael Zöllner, fondens erhvervskundedirektør, eller MEC vil udtale sig om de igangværende forhandlinger.

Maabjerg Bioenergy i Holstebro.

Biogasanlægget ved Maabjerg Energy Center, som blev færdigbygget i 2012. Foto: Jens Bach

Bio-synergi
MEC består foreløbigt af et biomassefyret kraftvarmevæk samt et biogasanlæg. 2. generations bioethanolanlægget er den sidste komponent i en synergi, der altså komponerer tre forskellige grønne teknologier

Centret skal producere naturgas, el og fjernvarme svarende til 25.000 husstande. Det vil resultere i en CO2-reduktion på 264.00 tons og desuden skabe mindst 1000 varige jobs. Centret vil være det første af sin slags.

Store eksportmuligheder
Anne Grete Holsmgaard er direktør i brancheforeningen Biorefining Alliance og har siddet med siden projektets start i 2011. Ifølge hende er der brug for, at regeringen hjælper til med finansieringen.

Hun fremhæver de store eksportmuligheder der ligger i benzin med 2. generationsbioethanol og efterlyser en anerkendelse af disse muligheder fra energi-, forsynings- og klimaministeriet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeriet.

Søger 460 mio
DONG har allerede markedsført konceptet i Kina og USA, og Thomas Maxe frygter, at de trækker deres støtte, hvis de ikke snart har et velfungerende resultat at vise frem.
Novozymes bidrager med enzymer, men der er en risiko for, at de bliver overhalet af kinesiske producenter, hvis opførslen ikke snart bliver en realitet.

MEC har en egenkapital på 460 mio. kroner og søger om det samme beløb gennem fonde og lån. Ifølge Thomas Maxe er det afgørende at finde en partner, der kan stille en garanti for projektet, så der kan opnås en lav rente ved lån. Det kunne for eksempel være en grøn pulje.

Projektet har modtaget et EU-tilskud på 293 millioner til finansieringen af driften i de første fem år efter opførslen, men tilskuddet løb oprindeligt til marts i år. Regeringen søger på nuværende tidspunkt om forlængelse af tilskuddet, som er afgørende for finansieringen af projektets drift efter opførsel.

Bølgeenergi skal give bedre afkast – før det realiseres

I år 2030 er det realistisk at Partnerskabet for Bølgeenergi, en sammenslutning af forskere i bølgeenergi i Danmark, har et bud på en konkret slags bølgeenergi, som økonomisk afgiver mere end det koster.

Af Pia Egeberg

Nordsjællandsk strand og kyststrækning ved Rørvig, på en overskyet forårsdag.

Foto: Jørgen Bausager (Scanpix)

Det er realistisk, at forskere i år 2030 har et bud på et bølgeanlæg, der økonomisk har større gevinst end udgifter, mener Kim Nielsen Bølgeenergikonsulent og koordinator/hovedforfatter til sammenslutningen Partnerskabet for Bølgeenergi. I dag bliver der forsket i bølgeenergi i Danmark for at gøre bølgeenergi mest muligt økonomisk og realistisk.

”Den største og afgørende problematik som vi ser, er om vi kan bygge de her bølgeanlæg så billigt, at de kan konkurrere med vindkraft”, siger Kim Nielsen.

Partnerskabet for Bølgeenergi arbejder altså på, at bølgeanlæg skal kunne betale sig økonomisk. De arbejder samtidig på at afprøve, om det kan lade sig gøre. Bølgeenergi er en udviklingsproces, som må understøttes økonomisk for at lykkes, og Partnerskabet for Bølgeenergi har også modtaget støtte på området. Og de har i deres fremtidige strategi givet et bud på den størrelsesorden. Fremadrettet skal forskere arbejde på at få bølgeenergi ned i pris.

 Muligheder for bølgeenergi i Danmark

Bølgeenergi skal i første omgang være supplement til vindenergi, og nogle steder kan bølgeanlæg også blive placeret blandt vindmølleparker. Hvis det lykkedes at etablere bølgeenergi i sammenspil med vindenergi, kan bølgeenergien dække 15 % af Danmarks energiforbrug. Men ifølge Kim Nielsen, tager det lang tid at forske i bølgeenergi.

Et af de mest succesfulde anlæg, DanWec, der er blevet testet, ligger i Hanstholm. Det er det anlæg, som ifølge Kim Nielsen, har vist flest positive resultater. Der laves forsat tests af forskellige firmaer i Nissum bredning og i Kattegat. Dog har konklusionen på de gode resultater i Hanstholm, vist sig at være dyrere end forventet.

”Vi må erkende, at det ikke altid går så hurtigt, som man forudsætter, og at det er dyrt at lave forsøg til havs. Men planen for år 2030 er, at der er vi klar til at udbyde, hvordan man kan lave et bølgeanlæg i Nordsøen. Der har vi haft tid til at afprøve systemer, og gjort os nogen erfaringer, så vi ved hvad der skal til”, siger Kim Nielsen.

Bølgeenergi til gavn for havbunden

Bølgeanlæg er store, og kan placeres langt ude i havet. Det kan give problemer for fiskere. Dog skal der, ifølge Kim Nielsen, tages højde for fiskeri, og derfor laves passager, hvor fiskerne kan komme igennem, hvis bølgeanlæggene placeres ved et fiskeområde.

Hos Danmarks Naturfredningsforening ser man ingen grund til bekymring over bølgeanlæg. Sine Beuse Fauerby fra organisationen Miljø og Klima i Danmarks Naturfredningsforening, ser det tværtimod som noget positivt for dyrelivet, hvis der anlægges bølgeenergi.

”Vi kender ikke til, at der skulle være nogen miljømæssige konsekvenser for havbunden i forbindelse med bølgeenergi. Ligesom med vindmøllefundamentet troede man, det havde konsekvenser for havbunden, men vi har efterhånden fjernet så mange naturlige rev, at havbunden faktisk har godt at vindmøllefundamenter og måske også bølgeanlæg”, siger Sine Beuse Fauerby.

Dog mener Sine Beuse Fauerby, at den eneste nuværende bekymring kunne bygge på æstetik. Hun mener ikke, det er hensigtsmæssigt, hvis anlægget lækker kemiske stoffer eller andet affald i havet, samt placering af bølgeanlæg tæt på stranden.